iStock000003709296Large
Midtvejs-rapport 2009
midtvejs091

Almendannelse

Astrologi er ikke blot at vide noget om symbolik og horoskoper, det er en omfattende tankekultur og et fag med både en historie og en konkret forankring i astronomien. Man kunne kalde disse felter for 'astrologisk almendannelse', dvs. emner, som alle astrologer bør kende til.

DANSK ASTROLOGIS HISTORIE handler om fagets rødder herhjemme. De strækker sig fra renæssancens Tycho Brahe til vore dages Irene Christensen samt forgrener sig ud til alle deres samtidige fagfæller. Vi må kende til, at der gik betydelige astrologer forud for os, samt at vi en vis forstand står på deres skuldre. Læs mere

ASTRONOMI FOR ASTROLOGER er et fagligt område, der er trådt noget i baggrunden med computernes fremmarch. Det er imidlertid en nødvendig del af den faglige forståelse at vide, hvad et horoskop helt konkret forestiller - samt vide noget om, hvad vi skal stille op med alle de nye planeter osv. Læs mere

ASTROLOGISK FILOSOFI handler om de fire love og principper, der ligger bag al astrologi. De er forudsætningen for overhovedet at kunne tyde et horoskop meningsfuldt, og de ligger bag alle vore teknikkers udformning. De viser den indre logik bag de tilsyneladende modsigelser. Læs mere

Der findes imidlertid uhyre lidt faglitteratur, som tager disse tre aspekter op. Derfor har Akademiet i 2008-09 på forlaget Haristios udgivet et studiemateriale, som udgør det obligatoriske stof herom. Det er på DVD indtil vi ser lærebøger heri.

Udgivelserne har givet anledning til en tiltrængt og gennemgående revision af litteraturlisten for grundskolen.

Diplomastrologer

Akademiet har i 2009 udklækket to kuld astrologer - hhv. 8 i februar og 6 i juni - hvorved vi i alt har uddannet knap 100 astrologer i årenes løb. Såvidt vides har ingen astrologiskole tidligere vist statistik for hvor mange astrologer, de har uddannet, ej heller for hvor mange der har gennemført studiet.

Akademiets statistik for de tyve år, der er gået siden stiftelsen, ses ude til venstre. Som det ses, så er det ikke voldsomt mange, der udklækkes år for år, så astrologi vil fortsætte med at være et marginalt fag i mange år frem. Videre ses det, at der er et forholdvis højt frafald, da uddannelsen måske stiller overraskende høje krav til de studerende.

De astrologer, der blev færdige i 2009, er de sidste, som begyndte under den gamle studieordning ved Skandinavisk Astrologiskole. Alle øvrige på Akademiet begyndte under den nye studieordning, der indførtes 2007, og det må retfærdigvis siges, at her ser der ud til at blive en højere gennemførelsesprocent.

Af denne årsag vil Akademiet søge kun at starte nye hold op en gang om året - i august - fremfor som før både forår og efterår. Det giver roligere og mere sammenhængende årsforløb.

S T A T I S T I K

96 astrologer
har fået diplom i den seneste snes år siden stiftelsen, dvs. i årene 1990-2009. Hvilket i snit giver 5 om året.

Godt 400 i alt
Der er begyndt godt 400 studerende over den hertil svarende skoleperiode, dvs. i
1990-2006.

Hver fjerde
Hvilket vil sige, at ca. hver fjerde af de studerende, der påbegyndte studiet under den gamle studieordning
, også fuldførte det og fik diplom.

Den nye studieordning fra 2007 ser vi på denne måde først statistikken for i 2011.

Opdateret ~ 19/08/11

m1 mjpg mjpg1 midtvejs091